MØD EMMA - VORES NYE DYRLÆGE
Hvis I allerede har mødt Emma på klinikken, har I nok også allerede fået et smil med på vejen. Hvis ikke, så er det på tide, at vi får præsenteret hende ordentligt 💙
Emma blev færdig som dyrlæge i 2021 og har siden arbejdet med kvæg 🐄
Så hun er bestemt ikke bange for patienter med lidt størrelse og egen vilje. Men nu har hun taget springet fra køer til hunde og katte. 🐶 🐱
Og vi er virkelig glade for, at hun valgte at gøre det hos os. For Emma er sådan et menneske, man hurtigt bliver glad for. Hun er smilende, udadvendt og fuld af godt humør, og så møder hun nye udfordringer med en dejlig blanding af nysgerrighed og “det finder vi ud af!”-gåpåmod.
Og dyr mangler der bestemt heller ikke derhjemme. Emma bor på en gård med sin mand og deres to børn, sammen med hundene Lucky og Manfred, katte, hest og køer. Så man kan vist roligt sige, at dyrlægelivet ikke stopper, bare fordi arbejdsdagen gør 😄 🐕 🐈 🐎 🐄
Vi er superglade for at have hende med på holdet, og vi håber, I vil tage rigtig godt imod hende, når I møder hende på klinikken 💙 🐾
Velkommen til, Emma! 🥳